| Pandekagen der ikke ville spises | Array Udskriv Array |
Pandekagen der ikke ville spises:Der var engang en lille mand, og en lille kone, som boede i et lillebitte bondehus sammen med deres syv små rollinger. Konen elskede at bagepandekager, og rollingerne elskede at spise dem. En aften, hvor konen stod og bagte pandekager, syntes hun, de skulle være ekstra fine. Derfor fik den første pandekage mund af kirsebær og øjne af rosiner. Da pandekagen var bagt færdig, ville hun tage den af panden. Og tænk dig, så blinkede den til hende! ”Åh, skal vi snart spise pandekager,” råbte rollingerne i kor. Da pandekagen hørte de sultne børnestemmer, blev den så forskrækket, at den hoppede ned fra komfuret og løb ud ad døren. ”Det skal være løgn,” råbte den lille kone, den lille mand og de syv små rollinger, og så spurtede de alle sammen efter pandekagen. Men pandekagen kunne trille hurtigere end familien kunne rende, og snart kunne de ikke længere se den. Lidt efter mødte pandekagen en glad vandringsmand. ”Goddag pandekage,” sagde den glade vandringsmand. ”Bliv et øjeblik, så jeg kan æde dig.” ”Kære vandringsmand, vel vil jeg ej! Nu er jeg trillet fra kone og mand og syv sultne rollinger. Så kan jeg også trille fra dig!”, svarede pandekagen og trillede videre forbi en gård, hvor den mødte en pyntesyg høne. ”Hej pandekage” klukkede hønen. ”Goddag fru Høne” svarede pandekagen. ”Løb nu ikke så raskt, men bliv et øjeblik, så jeg kan smage på dig,” sagde den pyntesyge høne. Men pandekagen grinede bare og råbte, ”Næh nej, vel vil jeg ej. Nu er jeg trillet fra kone og mand, syv sultne rollinger og en vandringsmand. Så kan jeg også trille fra dig!” Og så trillede og trillede pandekagen, så hurtigt den kunne, hen over en eng, hvor den mødte en hoppende hare. ”Godddag hoppende hare,” sagde pandekagen. ”Goddag lækre pandekage,” svarede den hoppende hare ”Bliver du ikke lidt og snakker med mig, jeg kunne nemlig godt tænke mig en bid af dig,” bad haren. Men pandekagen skraldgrinede og sagde ”Vel vil jeg ej. Nu er jeg trillet fra kone og mand, syv sultne rollinger, en vandringsmand og en høne. Så kan jeg også trille fra dig!” Nu mødte pandekagen en gryntende gris, som bad den sætte farten lidt ned, ”Hej du, pandekage. Hvorfor så travl? Bliv lidt her, så jeg kan tage en ordentlig bid af dig.” ”Nej, vel vil jeg ej,” svarede pandekagen. ”Nu er jeg trillet fra kone og mand, syv sultne rollinger, en vandringsmand, en høne og en hare. Så kan jeg vel også trille fra dig!” Men nu var pandekagen kommet til en stor å, som den Ikke selv kunne komme over. Den var jo lige blevet bagt og havde slet ikke lært at svømme endnu. Den gryntende gris havde derimod et godt spæklag og kunne sagtens svømme over den brede å. Derfor sagde den til pandekagen, ”Hop op på min brede ryg, så svømmer vi over sammen.” Pandekagen tænkte sig om et øjeblik og sprang så op på ryggen af grisen. Men snart begyndte vandet at skylle op over grisens ryg, og pandekagen blev bange, ”Hjælp, hjælp jeg drukner,” skreg den. Så sagde grisen til pandekagen, ”Sæt dig op på mit hoved, kære pandekage, der er der trygt og godt.” Pandekagen kravlede op på grisens hoved, men hurtigt blev også dét en våd fornøjelse, og pandekagen blev igen ræd. ”Sæt dig op på min tryne,” foreslog grisen, så skal du nok nå sikkert i land.” Og så hoppede den bange pandekage op på grisens tryne. ”HAPS!” sagde den gryntende gris, og så åd den pandekagen i en mundfuld. Af: P. Chr. Asbjørnsen 1812-1875 |
| LAST_UPDATED2 |