Om Pandekagedagen
Fasten og pandekagen - en gammel tradition.
Pandekagedagen er stadig forholdsvis ukendt i Danmark, men faktisk er traditionen over 450 år gammel. Det er en gammel kristen tradition fra dengang, alle kristne skulle faste i 40 dage op til påske. Råvarer som æg, hvidt mel, mælk og smør var bandlyste, og for at komme af med sit forbudte forråd inden fasten, valgte man at lave pandekager af ingredienserne. En af de ældste og mest udbredte traditioner i forbindelse med Pandekagedagen er det såkaldte pandekageløb, der første gang så dagens lys i 1445. Det hele startede i den lille engelske by Olney, hvor byens kvinder løb gennem gaderne, mens de vendte en pandekage i luften et bestemt antal gange. Det gjaldt så om at komme først i mål uden at tabe pandekagen på jorden.
Pandekagedagen i dag.
Pandekagedagen ligger altid tirsdag efter fastelavn, da det var den sidste dag, inden fasten tog fat. I dag er det ikke længere en del af den kristne tradition at faste i 40 dage op til påske, men pandekagetraditionen lever dog stadig i bedste velgående. Der afholdes stadig pandekageløb rundt omkring i verden, og i Danmark er der forskellige aktiviteter på Pandekagedagens hjemmeside. Her kårer de blandt andet årets pandekagehistorie, afholder en pandekagequiz og giver tips og opskrifter, så man selv kan lave de lækreste pandekager derhjemme. Så det er bare om at finde panderne frem og have dem klar til startskuddet lyder på tirsdag.
Pandekagedagen og fastelavn hører sammen
Pandekagedagen ligger altid tirsdag efter fastelavns søndag. Fastelavns søndag var den sidste fridag inden fasten. Derfor festede man og sørgede for at få rigeligt af alle de lækre sager, man ellers ikke måtte spise i over en måned. På Pandekagedagen om tirsdagen spiste man så de allersidste rester af den lækre mad.
I 2010 er Pandekagedagen 16. februar.
Pandekagedagen er særligt populær i engelsktalende lande som Storbritannien, Irland, Australien, New Zealand og USA. Her kalder man Pandekagedagen for Pancake Day.
I de nævnte lande er det almindeligt at få serveret varm mad til frokost i skolen. Og på Pancake Day får man selvfølgelig pandekager!
Pandekageløb Mange steder afholder man pandekageløb, hvor deltagerne konkurrere om at løbe en bestemt distance, mens de vender en pandekage i luften et aftalt antal gange. Den, der når først over målstregen uden at tabe sin pandekage, har vundet.
Det ser rigtig sjovt ud, når en masse mennesker kommer løbende på den måde med en pande foran sig. Tit går det heller ikke så stærkt, fordi det er svært og kræver koncentration at vende pandekagen i luften, når man løber samtidigt.
Det mest kendte pandekageløb foregår i den lille engelske by Olney. Her har man afholdt pandekageløb i mere end 450 år.
En katolsk tradition
Pandekagedagen er en tradition, som oprindeligt stammer fra den katolske kirke. Derfor fejrer man dagen i de fleste katolske lande. Men det er lidt forskelligt, hvordan man gør det, og hvad man kalder dagen.
I Tyskland hedder Pandekagedagen Fastnacht. Her spiser man ikke pandekager, men i stedet en særlig slags kager.
I Rusland nøjes de ikke bare med en enkelt pandekagedag. Her holder man en hel pandekageuge. Pandekageugen er ugen op til selve påsken og kaldes Maslyanitsa, som betyder ”smør” på russisk. Hele ugen spiser russerne små babypandekager – blinis – med honning, kaviar, smør eller flødeskum.
Den lille engelske by Olney er kendt vidt og bredt for sit årlige pandekageløb. Det er blevet afholdt hvert år på Pandekagedagen siden 1445!
Konerne i Olneys Pandekageløbet i Olney er kun for kvinder. Det gælder om at komme først fra byens torv til kirken, samtidig med at man vender en pandekage i luften tre gange – uden at tabe den.
Der er 375 meter fra start til slut, og kvinderne er klædt som i gamle dage i kjole, forklæde og tørklæde. Den, som først får serveret sin pandekage for kirkens klokker og får et kys af ham, har vundet. Klokkeren var den mand, som sørgede for, at kirkeklokkerne ringede, f.eks. når der skulle være gudstjeneste i kirken.
Læs mere på Olneys uofficielle hjemmeside: http://www.sideburn.demon.co.uk/olney/pancake.html
|